thumb|Astronauten Buzz Aldrin går rumvandring på månen En astronaut ( = stjerne og nautēs = søfarende; stjernefarer) er en person der tager på rumfart, eller i hvert fald har gjort en karriere ud af at gøre sig klar til at tage på rumfart. Det er i princippet mulig at blive astronaut, hvis man er statsborger i et land, der er tilknyttet en rumfartsorganisation, f.eks. det europæiske ESA, USA's NASA eller de russiske, kinesiske, indiske eller japanske rumfartsorganisationer.

I Sovjetunionens rumprogram brugte man benævnelsen kosmonaut ( = universet og nautēs = søfarende; rejsende i Universet), en betegnelse der fortsat benyttes af den Føderale russiske rumfartsorganisationen. Tilsvarende bruges navnet taikonaut om astronauter fra Kina. Indien barsler med et bemandet rumprogram fra 2015 af og deres rumfarende er allerede døbt vyomanauter (af sanskrit: himmel eller rum)Kosmonauter, Astronauter, Taikonauter og nu Vyomanauter Hentet d. 14. februar 2010.

De første astronauter left|thumb|Valentina Teresjkova var den første kvinde i rummet 3 år efter Jurij Gagarin, de var begge kosmonauter fra Sovjetunionen. Først 20 år efter kom den amerikanske kvinde Sally Ride i rummet. I april 1961 blev Jurij Gagarin det første menneske i rummet, han var en af de udvalgte til træning som kosmonaut i USSR i 1960. De andre udvalgte kosmonauter var German Titov, Pavel Beljajev, Valerij Bykovskij, Konstantin Feoktistov, Boris Jegorov, Vladimir Komarov, Aleksej Leonov, Andrijan Nikolajev, Pavel Popovitj.

Valentina Teresjkova (1963) og Svetlana Savitskaja (1982) var de første kvindelige kosmonauter. thumb|Virgil "Gus" Grissom en af de første amerikanske astronauter, han omkom under en træningsøvelse.

I maj 1961 blev Alan Shepard den første amerikaner i rummet efterfulgt af Virgil Grissom, John Glenn, Scott Carpenter, Walter Schirra, Gordon Cooper, John Young, James McDevitt, Edward White, Charles Conrad, Frank Borman, James Lovell, Thomas Stafford, Neil Armstrong, David Scott, Eugene Cernan, Michael Collins, Richard Gordon. De blev udvalgt til NASAs træningsprogram Astronaut Gruppe 1 og 2 i 1959.

Sally Ride (1983) og Judith Resnik (1984) var de første kvindelige astronauter fra USA.

Dengang udvalgte USA testpiloter til at flyve de første bemandede rumfartøjer, det var ikke underligt eftersom det var testflyvninger de foretog.Astronauternes historie rummet.dk

De tidlige missioner var farlige, d. 23. oktober 1960 omkom cirka 150 personer på Bajkonur-kosmodromen, den såkaldte Nedelinkatastrofe blev opkaldt efter marskal Mistrofan Nedelin, der ledede projektet. Nedelinkatastrofen var et forsøg på at reparere en R-16 raket der stod med fuld brændstofstank på affyringsrampen. En raketmotor blev tændt ved en teknisk fejl, og en kraftig eksplosion med hydrazin og salpetersyre slog de omkringværende ihjel inklusiv Nedelin selv.

Kosmonauten Valentin Bondarenko omkom i en trykkabine der brød i brand under træning d. 23. marts 1961.

I USA skete en lignende ulykke i d. 27. januar 1967 Virgil Grissom, Edward White og Roger Chaffee indebrændte i Apollo 1's trykkabine.

thumb|left|Aleksej Leonov og Pavel Beljajev i 1965 Voskhod 2 missionen. Kosmonauten Aleksej Leonov var det første menneske der bevægede sig udenfor et rumfartøj for at gå på rumvandring d. 18. marts 1965. Han og kollegaen Beljajev overlevede turen efter en række dramatiske begivenheder; Leonovs rumdragt blev pustet op, da han var ude i rummet, pga. trykket. Den oppustede rumdragt blev så stor at han havde svært ved at komme ind i rumskibet igen. Han måtte sænke trykket i rumdragten for at komme tilbage igennem luftslusen. Da fartøjet skulle genindtræde i Jordens atmosfære var der tekniske problemer med navigationssystemet, piloten måtte styre fartøjet manuelt og helt ude af kurs landede de på et øde sted i Sibirien. De måtte overnatte i sneen med bål tændt, mens ulve nærmede sig, indtil en helikopter fandt dem om morgenen.

Edward White var den første amerikaner på rumvandring 3. juni 1965.

Neil Armstrong betræder Månen som det første menneske i 1969, den hidtil største begivenhed i rumfartens historie. Armstrongs rejsefæller på turen var Michael Collins og Buzz Aldrin.

Astronautuddannelse i nyere tid thumb|Astronaut træning i vægtløshed. Kravene til at blive astronaut har ændret sig siden 1960'erne. Det er stadig et job med risici, men måske ikke så direkte farefuldt som de første rumflyvninger. Uddannelsen er blevet længere og kravet er mere end at være en modig testpilot.

For at blive astronaut hos Den Europæiske Rumorganisation (ESA) skal følgende være opfyldt: Alder mellem 27 og 37 år, Højde mellem 153 og 190 cm, Vægt mellem 50 og 95 kg, Videregående uddannelse indenfor naturvidenskab, f.eks. som ingeniør, læge, fysiker eller kemiker, gerne med erfaring indenfor forskning og fx en ph.d.-grad. Piloterfaring, dykkercertifikat osv. ses også som en fordel.

Derudover skal man have et godt helbred og have personlige egenskaber som gør at man kan færdes i isolation i længere tid, med høj stresstærskel, god samarbejdsevne og et roligt temperament. Hård fysisk træning og krævende arbejde skal man også have lyst og vilje til. At man har disse evner bliver testet ved detaljerede helbredsundersøgelser, psykolog-samtaler og orthostatisk stresstest.Astronautkandidat Dansk Rumfart nr. 62

Hvis man består alle disse test og har adgangskravene kan man blive udvalgt til at komme til samtale, på baggrund af samtalerne optages man til ESA’s astronautkorps og derefter starter uddannelsen. Uddannelsen foregår hos European Space Agency i Køln, TysklandAstronaut UddannelsesGuiden.dk

Uddannelsen tager flere år, det meste af tiden går med at simulere forholdene i rummet. Under uddannelsen er der mulighed for at komme til bl.a. Houston.I rummet på Jorden ESA Lokal Information Danmark

Kravene for at blive astronaut hos den amerikanske rumfartsadministration (NASA) er nogenlunde de samme som hos ESA Astronaut Requirements NASAAt blive astronaut rummet.dk. NASA har et undervandslaboratorium NEEMO til at forberede astronauter på længere tid i rummet.

Efter endt uddannelse når og hvis man udvælges til en mission skal man bruge op til 4-5 år på at forberede og træne til denne mission.

Danske astronauter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling søgte i 2004 danske astronautkandidater. De fik 266 ansøgere og Astronautudvalget under Danmarks Rumcenter udvalgte tre mænd: Ph.d. Jesper Nygård, Københavns Universitet. Ph.d. Bo Stenhuus, DTU. Ph.d. Ronnie Vang, Aarhus Universitet.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA søger i 2008 ti nye astronauterESA rekrutterer nye astronauter og Helge Sander (V) har presset på for at en dansker bliver blandt de ti. I princippet kan andre danskere end de tre officielle astronautkandidater blive en af ESA's nye astronauter, da alle interesserede fra ESA-landene kan søge. De danske astronautkandidater har fået flyvecertifikater af Flyvevåbnet for at forbedre deres chancer.

Den 20. maj 2009 udvalgte ESA den 32-årige Andreas Mogensen til nyt medlem af ESAs astronautkorps.Dansk astronaut skal ud i rummet tv2.dk Andreas Mogensen har en ph.d. som rumfartsingeniør fra University of Texas og har arbejdet med vindmøller, olieefterforskning og rumfart.Andreas Mogensen Biografi Lightsey Research Group Andreas Mogensen blev opsendt til ISS den 2. september 2015, og blev dermed den første dansker i rummet.

Astronautjobbet i nyere tid thumb|Kontrolcenteret for Den Internationale Rumstation. De fleste astronauter håber på at blive udvalgt til en rummission, inden astronauterne bliver sendt ud i rummet for første gang arbejder de ofte på f.eks. et kontrolcenter for at komme grundigt inde i procedurerne.

Eksempler på arbejdspladser for astronauter: Kontrolcentre. (Kontrolcentre svarer til lufthavnens kontroltårn og flyveledere.) Testpiloter. Rejse i rummet og udføre rumvandringer. Bo på en rumstation i længere tid. Virksomheder der producerer rumfartsteknologi. Månen eller måske i fremtiden Mars.

Når astronauter udvælges til en mission begynder uddannelsen til missionen. Alt efter om man har speciale som pilot, forsker eller ingeniør får man tildelt en rolle på missionen der passer til kvalifikationerne. Hos NASA der planlægger missionerne med rumfærgerne uddannes forskere og ingeniører til "missionsspecialister" og piloterne uddannes til at flyve rumfærgen som kaptajn eller pilot.Active and Management Astronauts NASA Et af besætningsmedlemmerne skal have en medicinsk uddannelse.

Kaptajnen Kaptajnen (: Commander) er lederen ombord på rumfartøjet.

Piloten Piloten var 2. pilot på en eller to rumfærgemissioner før han/hun selv fløj som kaptajn.

Systemoperatør SystemoperatørMinister: »Man kunne mærke vibrationerne, da raketten blev sendt op« (: Flight Engineer, : Бортинженер) assisterer kaptajnen på flyvninger til og fra den Internationale Rumstation.

Missionsspecialisterne Missionsspecialisterne (: Mission Specialist) får tildelt et nummer til deres missionsspecialist-titel og til hvert missionsspecialist-nummer hører bestemte opgaver og en bestemt plads på rumfærgen. Missionsspecialist – sidder i cockpittet, styrer robotarmen – Missionsspecialist – er flymaskinist og overvåger instrumenterne imellem piloterne på op- og nedturen, Rumvandring - Missionsspecialist – sidder ved kabinevinduet, ledende rumvandrer. Missionsspecialist – sidder i kabinen, Overvåger besætningens blodtryk og puls. Missionsspecialist – sidder i kabinen, Overvåger besætningens blodtryk og puls. Missionsspecialist – sjældent brugt.

Nyttelast-specialist Nyttelast-specialist (: Payload Commander eller Payload specialist) en af missionsspecialisterne. Varetager opgaver i forbindelse med medbragte forskningsprojekter eller vigtigt udstyr der kan kræve specialviden.

Gæste-astronaut Gæsteastronaut (: Payload specialist); på NASA's missioner var der i årene 1983 til 2003 ofte også en såkaldt Payload specialist med, denne person har en specialviden i forhold til den pågældende mission. Gæsteastronauten havde nødvendigvis ikke en astronautuddannelse, men en videnskabelig uddannelse og deltog i træningen til missionen. En gæsteastronaut kunne også komme fra et andet land, da man skal have amerikansk statsborgerskab for at blive NASA-astronaut.Payload Specialist Astronauts NASA

At bo på en rumstation At opholde sig i rummet i længere tid stiller større krav til teknologien såvel som fysiologiske og psykologiske faktorer.

Menneskekroppen er skabt til at leve under de forhold der er her på Jorden. Det tryk der er ved havets overflade er normalt for mennesket, vores muskler bliver holdt i gang af tyngdekraften, at svæve rundt i vægtløshed i rummet er en unormal tilstand for menneskekroppen. Rumsyge der minder meget om køresyge er en af prøvelserne man udsættes for når man rejser i rummet. Balancenerven bliver forvirret af vægtløsheden, man bliver utilpas, får kvalme og risikerer at kaste op.rummediciner Peter Norsk, Berlingske Tidende 11. februar 2008

Vægtløsheden kan give muskel- og ledproblemerrummediciner Peter Norsk, Ugeskrift for Læger 51,2006, astronauterne skal forebygge ved at dyrke motion mindst 2 timer i døgnet.

Mangel på D-vitamin kan føre til knogleskørhed, størstedelen af D-vitamin optages gennem huden fra sollys, på en rumstation tilføres huden intet sollys. For at undgå knogleskørhed skal astronauterne have tilført ekstra D-vitaminer og kalcium.

Tarmsygdomme kan også opstå på de lange missioner, maden skal være langtidsholdbar så man spiser meget dåsemad om bord på en rumstation. For at undgå tarmproblemer skal astronauterne have tilført ekstra fibre og probiotika.Yoghurt fra Arla Foods i rummet Arla Foods

Selvom besætninger er udvalgt med psykologiske profiler der passer til jobbet, er det sin sag at opholde sig i flere måneder i små lukkede rum uden privatliv.

left|thumb|Idè om en Rumstation