thumb|Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.Naturskov på naturstyrelsen.dk hentet 20. juni 2020 Det kan være skov hvor træerne genetisk stammer fra træer, der naturligt er indvandret til voksestedet. En urskov er således også en naturskov, men hvis urskoven fældes, og en ny skov vokser op af sig selv, er der ikke længere tale om urskov, selv om træerne måske bliver flere hundrede år gamle. Men skoven er stadig en naturskov. Man bruger begrebet naturskov om skove, der er for menneskepåvirkede til, at skoven kan kaldes for urskov.
Urørt skov Urørt skov findes, hvor naturskoven får lov at udvikle sig uden menneskelig indblanding. Derved forventer man, at skoven med tiden får en sammensætning og et helhedspræg, som stemmer overens med den naturlige biotop, løvskovUrørt skov på naturstyrelsen.dk, hentet 22. januar 2018. Urørt skov skal ifølge Naturstyrelsen som udgangspunkt passe sig selv, og skovhugst, færdsel med maskiner, sprøjtning, gødskning og jordbearbejdning samt fjernelse af træer og dødt ved er forbudt. Der kan forekomme naturpleje for at gavne biodiversitet, afgræsning med dyr for at opnå særlige naturtyper, fjernelse af invasive arter og friluftsliv. Biodiversitetsskov – fordeling af arealer på naturstyrelsen.dk hentet 1. april 2018
Men man kender eksempler på skove, som har været urørte i 700 år, uden at de har fået en sammensætning og et helhedspræg som urskov. Dette skyldes, at de fleste træer dør ved 250 års-alderen, og de tilbageværende træer dør, når hele skoven omkring dem dør. Derfor kræves der mange trægenerationer til at opnå en skov med flere forskellige aldersklasser, ligesom i urskoven.
thumb|Dansk løvskov i maj. Det har formentlig været typisk for de naturlige løvskove, at skovbunden var vandlidende.
Udpegning 26. oktober 2021 udpegede miljøministeriet, som en del af Natur- og biodiversitetspakken fra december 2020, 385 nye urørte skove med et samlet areal på 30.000 hektar, til godt 55.000 hektar. Der er tale om statsskov, og det er mere end en fordobling af urørt skov i Danmark. For ikke brat at afbryde forsyningerne til savværkerne vil der være en overgangsordning på seks til ti år. Da områderne hidtil har været opdyrket som produktionsskov vil der ske en naturgenopretning hvor der blive fjernet og solgt en del af de ikke-hjemmehørende træer. Målet er at nå op på et samlet areal i Danmark på op imod 75.000 hektar urørt skov.Største danske skovområde nogensinde bliver nu til vild natur hentet 26. oktober 2021 på mim.dkOversigt over forslag til udpegning af ny urørt skov hentet 26. oktober 2021 på mim.dk Udpegning 2018
22. januar 2018 meddelte VLAK-regeringen at 13.300 hektar fordelt på 45 skove rundt omkring i Danmark vil forvandlet til enten urørt skov eller anden biodiversitetsskov,Biodiversitetsskov på mfvm.dk Opdateret 4. november 2019 hentet 14. juni 2020 som en del af Naturpakken, som Regeringen Lars Løkke Rasmussen II og Dansk Folkeparti indgik i 2016. Arealet er fordelt på 6.700 hektar urørt løvskov, godt 3.300 hektar urørt nåletræsplantage og godt 3.300 hektar anden biodiversitetsskov.Esben Lunde Larsen: Historisk stor udlægning af urørt skov giver naturen førsteprioritet naturstyrelsen.dk 22-01-2018Skov til biodiversitetsformål, præcisering af de enkelte lokaliteter, naturstyrelsen.dk 22. januar 2018 Der var i første omgang tale om en indfasning på 10 år for løvskov og 50 år for nåleskov, en periode hvor der stadig vil være skovhugst. Udpegning af skov til biodiversitetsformål naturstyrelsen.dk hentet 22.januar 2018
I juni 2020 vedtog den socialdemokratiske regering sammen med dens støttepartier, at stoppe den kommercielle træfældning i de udpegede urørte skove. Samtidig vedtog man at udlægge mindst 6.000 ha ny urørt skov, som udpeges i løbet af 2020.
I urørt skov må der hverken være skovdrift eller fjernes dødt ved, men der foretages fældning af træer der er til gene for trafikken, friluftslivet, fortidsminder eller udgør en sikkerhedsrisiko, og der foretages naturpleje for at gavne biodiversiteten, ligesom der må bekæmpes invasive arter. Skovene vil være åbne for borgernes friluftliv. I anden biodiversitetsskov må der gerne være en træproduktion men hovedformålet på arealet er biodiversitet. Ved fældning skal der minimum efterlades 15 ældre træer pr. ha til naturligt henfald og død. Her er også åbent for frilufstliv, og naturpleje som i urørt skov.Biodiversitetsskov Miljø- og Fødevareministeriet 4. november 2019 Udpegede områder
Urørt løvskov Rold Skov 297 ha urørt løvskov Rold Skov Faktaark på nst.dk Skindbjerglund 42 ha (urørt løvskov)Skindbjerglund faktaark på nst.dk Silkeborg, Sønderskov 168 ha (urørt løvskov)Sønderskov faktaark på nst.dk Fussingøskovene/Indskovene 332 ha (urørt løvskov) Indskovene faktaark på nst.dk Ørnbjerg Mølle 60 ha (urørt løvskov) Ørnbjerg Mølle faktaark på nst.dk Stanghede og Inderø Skov 68 ha (urørt løvskov)Hald faktaark på nst.dk Draved Skov 35 ha (urørt løvskov) Draved Skov faktaark på nst.dk Stagsrode Skov 198 ha (urørt løvskov)Stagsrode Skov faktaark på nst.dk Sønder Stenderup Nørreskov 196 ha (urørt løvskov)Sønder Stenderup Nørreskov faktaark på nst.dk Augustenborg Skov 15 ha (urørt løvskov)Augustenborg Skov faktaark på nst.dk Gråsten Dyrehave 85 ha (urørt løvskov)Gråsten Dyrehave faktaark på nst.dk Søgård Skov 152 ha (urørt løvskov)Søgård Skov faktaark på nst.dk Pamhule Skov 101 ha (urørt løvskov)Pamhule Skov faktaark på nst.dk Ulvshale Skov 14 ha (urørt løvskov) Ulvshale Skov faktaark på nst.dk Pinseskoven 178 ha (urørt løvskov)Pinseskoven faktaark på nst.dk Nejede Vesterskov 59 ha (urørt løvskov)Nejede Vesterskov faktaark på nst.dk Store Dyrehave 110 ha (urørt løvskov)Store Dyrehave faktaark på nst.dk
Urørt nåletræsplantage Læsø Klitplantage 749 ha skov (urørt nåletræsplantage) Læsø Klitplantage faktaark på nst.dk Skagen Klitplantage 859 ha (urørt nåletræsplantage)Skagen Klitplantage faktaark på nst.dk Svinkløv Klitplantage 498 ha (urørt nåletræsplantage)Svinkløv Klitplantage faktaark på nst.dk
Anden biodiversitetsskov Livø 67 ha skov (anden biodiversitetsskov)Livø, faktaark på nst.dk Velling Skov 171 ha (anden biodiversitetsskov)Velling Skov faktaark på nst.dk Odderholm 11 ha (anden biodiversitetsskov)Odderholm faktaark] på nst.dk Klostermølle 11 ha (anden biodiversitetsskov)Klostermølle faktaark på nst.dk Ajstrup Strand (ved Hadsund) 9 ha (anden biodiversitetsskov)Ajstrup Strand faktaark på nst.dk Rydhave Skov 22 ha (anden biodiversitetsskov)Rydhave Skov faktaark på nst.dk Mønsted Kalkgruber faktaark på nst.dk 14 ha (anden biodiversitetsskov)Mønsted Kalkgruber faktaark på nst.dk Lindet Skov 171 ha (anden biodiversitetsskov)Lindet Skov faktaark på nst.dk Halskov Vænge 5 ha (anden biodiversitetsskov)Halskov Vænge faktaark på nst.dk
Store Klinteskov 152 ha urørt løvskov og 12 ha anden biodiversitetsskov Klinteskoven faktaark på nst.dk Hammersholm og Slotslyngen 84 ha (anden biodiversitetsskov)Hammersholm og Slotslyngen faktaark på nst.dk Charlottenlund Skov 61 ha (anden biodiversitetsskov)Charlottenlund Skov faktaark på nst.dk Rude Skov 317 ha (anden biodiversitetsskov)Rude Skov faktaark på nst.dk Blandet Silkeborg, Nordskov, Kobskov og Vesterskov 256 ha skov urørt løvskov og 185 ha anden biodiversitetsskovSilkeborg, Nordskov og Vesterskov faktaark på nst.dk Almindingen 281 ha urørt løvskov og 102 ha anden biodiversitetsskov Almindingen faktaark på nst.dk Jægersborg Hegn m.fl. 259 ha urørt løvskov og 249 ha anden biodiversitetsskov Jægersborg Hegn m.fl. faktaark på nst.dk Bidstrupskovene 317 ha urørt løvskov og 297 ha anden biodiversitetsskov Bidstrupskovene faktaark på nst.dk Myrdeskov 56 ha (anden biodiversitetsskov)Myrdeskov faktaark på nst.dk Boserup Skov 111 ha urørt løvskov og 84 ha anden biodiversitetsskov Boserup Skov faktaark på nst.dk Arresødal Skov 43 ha urørt løvskov og 8 ha anden biodiversitetsskov Arresødal Skov faktaark på nst.dk Tisvilde Hegn 1.202 ha urørt løvskov og 433 ha anden biodiversitetsskov Tisvilde Hegn faktaark på nst.dk Gribskov 2111 ha urørt løvskov og 826 ha anden biodiversitetsskov Gribskov faktaark på nst.dk Hellebæk Skov, Teglstrup Hegn 316 ha urørt løvskov og 160 ha anden biodiversitetsskov Hellebæk, Teglstrup Hegn faktaark på nst.dk Gurre Vang og Horserød Hegn 72 ha urørt løvskov og 25 ha anden biodiversitetsskov Gurre Vang og Horserød Hegn faktaark på nst.dk Farumskovene m.fl. 933 ha urørt løvskov og 190 ha anden biodiversitetsskov Farumskovene faktaark på nst.dk
Løvskov Denne biotop var den dominerende i Danmark, indtil landbruget satte sit præg på naturen. Der findes endnu enkelte smårester på steder, som er så stejle eller på anden måde utilgængelige, at der kun har været drevet meget ekstensiv skovdrift på dem.
Det er karakteristisk for den naturprægede skov, at den består af mange arter, at individerne inden for disse arter står med stor indbyrdes afstand, og at træerne findes i alle aldersgrupper. Det skyldes, at biotopen også rummede det sidste led i skovens succession, hvor de gamle kæmpetræer vælter og skaber større eller mindre lysninger.
Der er endnu to forhold, som har gjort den helt naturlige løvskov anderledes end nutidens dyrkede skov. Det ene har med vandet at gøre. Forskerne er enige om, at vore skove var fyldt med vandlidende områder, dvs. sumpede områder med dele, der blev oversvømmet hvert forår. Det er et ret sent fænomen, at skovfolkene har drænet skovparterne og skabt fast bund i skovenJf. Stenhus Gymnasium: Lille Skovhistorie . Også dette meget våde miljø har præget løvskoven, sådan at der har været åbne eller tyndt bevoksede partier i den.
Løvskov Klassifikation: Vegetation:Løvskov (Tilio-Acerion) Sammenlign med: Nåleskov Overdrev Det sidste – og måske afgørende – er de store græssere: bison, urokse, elsdyr, kronhjort. Alle er enige om, at husdyrenes græsning i skovene igennem mange århundreder gjorde dem åbne og bidrog til, at der blev skabt store, vedvarende lysninger. Derimod har det været overset, hvad der var de vilde drøvtyggeres virkningJf. Karsten Thomsen: Dansk skovnatur . Man har baseret vores viden om skovene på pollenfund i skovmoserne, men det er blevet glemt, at de bibestøvede planter ikke sender særlig meget pollen ud i søer og moser. Eksempelvis har man kun ganske få fund af pollen fra slåen (Prunus spinosa) i moserne, selv om man ved fra gravgaver i bronzealderens gravgaver, at buskene har været der hele tiden.
Derfor er synet på vore løvskove ved at blive ændret i disse år. Der er ved at være enighed om, at den dystre, sammenhængende urskov ikke er det rigtige billede af en naturlig, dansk løvskovbiotop. Man må i stedet se skove for sig med store partier af overdrevsagtig karakter, foruden helt nøgne sletter. Vinden har meget stor betydning for skovens udvikling, da urskovens træer bliver meget høje og tynde og derfor nemt vælter i en orkan. Men den almindelige stride blæst virker udtørrende både på træerne og på jorden, så hvis træerne bliver for bare forneden, suser blæsten ned på skovbunden, så denne udtørres, og træerne får derved nemt tørkeskader.
I fremtiden Før istiderne var Danmark dækket af nåleskov, og uden menneskets indblanding ville ædelgran med tiden indvandre til Danmark, da det kun er en indavlsdepression, som har forhindret den i at brede sig fra Tyskland. Det vil sige, at den urskov af løvtræer, som fandtes i Danmark i oldtiden, en dag ville forsvinde og afløses af en nåleskov, hvis mennesket ikke havde fældet urskoven. De kun 8.000 år med urskov er for kort tid til, at urskoven kan udvikle en stabil tilstand, hvor nye indvandrertræer ikke kan forandre hele økosystemet.