JF-Fabriken – J.Freudendahl A/S var en dansk familieejet virksomhed beliggende i Sønderborg. Virksomheden blev grundlagt 1951 af Jens Aksel Freudendahl og eksisterede indtil 2011. JF-Fabriken fremstillede i begyndelse primært landbrugsmaskiner beregnet for husmænd og mindre landbrug, efterhånden specialiserede man sig i maskiner til produktion af grøntfoder til kvægbrug.

I 1999 blev den tyske maskinfabrik Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH overtaget af JF-Fabrikens moderselskab Freudendahl Invest A/S. Begge virksomheder indgik derefter i det, som også blev kaldt JF-STOLL Group. Indtil 2005 blev virksomhedens maskiner markedsført under navnet JF, derefter blev maskinerne markedsført under navnet JF-STOLL. I 2008 havde JF-STOLL Group en omsætning på 140 millioner Euro, deraf var de 85,1 millioner Euro fra Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH. I september 2011 blev JF-Fabriken erklæret konkurs. Kongskilde Industries A/S overtog derefter virksomheden og videreførte produktprogrammet med produktion i Sønderborg. I forbindelse med Agritechninca-udstillingen i efteråret 2013 blev navnet JF relanceret som et overordnet brand for virksomhedens produkter, og det erstattede derved navnet JF-STOLL.

Virksomhedens historie I 1951 påbegyndte Jens Aksel Freudendahl produktionen af selvbindere, der gik under navnet "letbinder", da den kunne drives med kun en hest. Målgruppen for virksomhedens produkter var derfor i begyndelsen husmænd og mindre landbrug, der med JF selvbinderen havde mulighed for at mekanisere og effektivere deres bedrift. Efterhånden udvikler JF-Fabriken sig til en af Europas førende producenter af landbrugsmaskiner med bl.a. produktion af selvbindere, aflæsservogne, mejetærskere og sidemonterede grønthøstere og roelæssere 1951 Ingeniør Jens Freudendahl grundlægger JF-Fabriken – J.Freudendahl A/S i Sønderborg 1960 introduceres verdens første sidemonterede grønthøster, sidevenderiven HSR og slagleskårlægger SL 150. 1961 JF-Fabriken bliver omdannet til et aktieselskab under navnet JF-Fabriken – J. Freudendahl A/S. Samme år introduceres JF mejetærskeren MS5 monteret direkte på en traktor 1962 introduceres den sidemonterede roelæsser RL 1965 åbnes første etape af den nye fabriksafdeling i Ulkebøl 1968 introduceres efter mange års udviklingsarbejde slåmaskinen CM 150. 1969 introduceres den sidemonterede mejetærsker JF-MS70. 1970 introduceres halmsnitteren SH, eksaktsnitteren FS80 (senere omdøbt til FC80), majshøsteren MH, ballekasteren BK, slåmaskinen GC 210, og vognserien ST til supplering af AV vognserien. 1973 introduceres kombiriven CR. 1976 introduceres halmludningsanlæg SP 2000 i samarbejde med Bioteknisk Institut. 1979 introduceres tipvogn TV 45 i Danmark, der bliver efterfulgt af TV 70 året efter. 1980 introduceres den bugserede skårlægger CMT 245. 1981 introducerer halmfyret CB 50. Markedets eneste halmfyr med underforbrænding. 1985 introduceres ensileringsvognen ES25 og ES35 i samarbejde med Strautmann, riverne RV og RS baseret på komponenter fra Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH i Tyskland og skiveslåmaskinen SB. Jan Freudendahl bliver administrerende direktør efter sin far, Jens Aksel Freudendahl. 1987 introduceres verdens første hydrostatisk drevne skiveslåmaskine GMS 3200 Hydro Flex. 1991 introduceres den første frontmonterede slåmaskine. 1993 introduceres den sidemonterede skiveslåmaskine GX med det patenterede Swing System for skårsammenlægning 1997 introduceres den store bugserede eksaktsnitter FCT 1350 og JF overtager alle rettigheder til Samsons fuldfodervogn. 1997 Freudendahl Invest overtager 20% af aktierne i Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH (STOLL) og et tættere samarbejde indledes. STOLL producerer river, rotorvendere og frontlæssere, hvilket komplementerer produktlinien fra JF godt. 1998 introduceres den første fuldfodervogn, padleblanderen Feeder PA. 1999 Freudendahl Invest overtager 100% af aktierne i Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH (STOLL). 2000 introduceres staldgødningssprederne MT og MTS, fuldfodervognen VM Feeder, en fuldfodervogn med vertikale snegle. 2005 JF og Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH (STOLL) samler alle maskiner til produktion og udfodring af grøntfoder til kvægbrug i et produktprogram, som markedsføres under navnet JF-STOLL. 2007 Produktionen af river og vendere flyttes fra Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH i Lengede, Tyskland, til JF-Fabriken i Sønderborg. Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH specialisere sig i produktion af STOLL frontlæssere. 2007 introduceres et nyt trådløst vejesystem, Feed Manager. Som de første på markedet gør JF-STOLL Feed Manager til standardudstyr på alle VM Feeder fuldfodervogne. På Agritechnica præsenterer JF-STOLL en prototype af den bugserede skårlægger, tripelslåmaskinen GXT 15005, med en arbejdsbredde på 14,5 m. 2008 introduceres skårsamlingsbåndet Collector til tripelslåmaskinen GXT 12005 med en arbejdsbredde på 12 meter. 2009 introduceres frontslåmaskinen GXF 3605 med Contour Float, som er et nyt system for terræntilpasning, rotorvenderen Z 8805, som er JF-STOLL's første rotorvender, hvor drivlinien er forsynet med fingerkoblinger. 2011 JF indgiver konkursbegæring fredag d. 23. september 2011. 2011 Kongskilde Industries A/S i Sorø overtager konkursboet mandag d. 26. september 2011 og viderefører fabrikken i Sønderborg. 2013 Navnet JF relanceres som brand på alle virksomhedens produkter, og erstatter derved navnet JF-STOLL. 2015 JF produktionen flyttes til Kongskildes fabrik i Polen. 130 mister jobbet i Sønderborg.

Billeder af JF-maskiner

Se også Wilhelm Stoll Maschinenfabrik GmbH

Kategori:Landbrugsmaskinproducenter Kategori:Maskinfabrikker i Danmark Kategori:Tidligere fremstillingsvirksomheder i Danmark Kategori:Etableret i 1951 Kategori:Ophørt i 2011 Kategori:Virksomheder i Sønderborg